En række lande har specifikke strategier for børn og unge. Det gælder også for Danmark, hvor det dog ikke - trods opfordringerne - blev til en strategi. Istedet fik man et sæt guidelines, som er benævnt "Children and Young People in Danish Development Cooperation".

Se også Udsholdt og Ringsings undersøgelse af børn og unges position i dansk udviklingssamarbejde: "Forankring af børn og unge - forpligtigende fokus og fremtid". Omtale og link til studiet finder man længere nede på siden.

Strategier for børn og unge:

Children and Young People in Danish Development Cooperation. Guidelines (pdf)Dansk udviklingsstrategi for børn og unge i Syd.

Som nævnt har de fleste lande, der politisk markerer sig på børn og unge specifikke strategier på området. Eksempelvis Norge og Sveriges strategier finder du her nedenfor:

Tre milliarder grunner (pdf)

Norsk udviklingsstrategi for børn og unge i Syd.

Barnets Ratt (pdf)

Svensk udviklingsstrategi for børn og unge i Syd

"Forankring af børn og unge i dansk udviklignsbistand" - studie udført af Lars Udholdt og Bettina Ringsing - hent studiet her:

Med udgangspunkt i Udenrigsministeriets ’Partnerskab 2000’ stærke fremhævelse af børn og unge som en central aktør i og målgruppe for det danske udviklingssamarbejde, skitserer Danida i ’Guidelines’  Children and Young People in Danish Development Cooperation" udgivet i 2005 en række mulige måder, hvorpå målsætningerne i partnerskab 2000 kan realiseres.

Guidelines er imidlertid ikke bindende, men nævner en række mulige aktiviteter og tilgange, som de ansvarlige aktører kan udvikle og tilpasse til de konkrete forhold.Der lægges i guidelines op til, at status på implementeringen af guidelines vil blive belyst på dialogmøder mellem relevante aktører, ligesom udviklingen også vil blive monitoreret som en del af det danske udviklingssamarbejdes etablerede monitorering.

Det faglige netværk Børne- og Ungdomsnetværket har i 2008/2009 gennemført et studie med overskriften: Forankring af børn og unge i dansk udviklingsbistand - forpligtigende fokus og fremtid? Sigtet har været i regi af Børne- og Ungdomsnetværket at se på, hvordan børn og unge i højere grad kan blive et forpligtende fokus for det danske Udenrigsministerium i fremtiden. Studiet har især bidraget til at afdække følgende:

· Hvad skal der til for i højere grad at forpligte Udenrigsministeriet på arbejdet med børn og unge i udviklingen?

· Hvilke muligheder har NGO’erne for at øve indflydelse på Ministeriet i forhold til at fremme et mere forpligtende fokus på børn og unge i dansk udviklingsbistand?

· Hvilke scenarier for en eventuel arbejdsdeling mellem NGO’er og Udenrigsministeriet kan identificeres?

Udkommet af studiet peger på behovet for, at Børne- og Ungdomsnetværket træffer en række strategiske valg, og studiet har da også været behandlet i styregruppen for Børne- og Ungdomsnetværket. Styregruppen støtter som udgangspunkt, at netværket i højere grad påtager sig en rolle i relation til den politiske diskussion af børn og unge i dansk udviklingsbistand. Styregruppen vil arbejde for, at netværket får et klart mandat til at handle på – ligesom styregruppen samtidig har behov for at definere sin egen rolle på ny.

Styregruppen ser følgende opgaver som oplagte for netværket:

• At medvirke til at give politiske anvisninger på, hvordan man kan få børn og unge højere på dagsordenen, dvs. være vagthunden, der sikrer, at børn og unge kommer til at indgå i regeringens bistandspolitiske prioriteter.
  

• At medvirke til at sikre, at ledelserne i de toneangivende børn og unge fokuserede danske NGO’er i højere grad engagerer sig i den bistandspolitiske debat om børn og unge.

• At medvirke til at sikre, at der bliver en klar struktur for den advocacy, som Børne- og Ungdomsnetværket skal indgå i.

Handle-punkter: Styregruppen vil sikre, at ovennævnte opgaver forankres i netværket, og styregruppen vil i nær fremtid udarbejde en plan for, hvordan netværket kan leve op til ovennævnte forpligtelser.