Igennem de sidste 10 – 12 år og mere præcist siden FN's general forsamling i 1989 vedtog Konventionen om børns rettigheder, har der været en stigende opmærksomhed på børn og unge i også i forbindelse med den danske NGO udviklingsbistanden. Det har bl.a. givet sig udtryk i et stigende antal danske organisationer, der aktivt fokuserer på arbejdet med børn og unge i forbindelse med udviklingsprojekter Syd for den danske grænse i Afrika, Asien, Latin- og Sydamerika såvel som i Øst- og Centraleuropa.

Der findes kulturelle, moralske, økonomiske, demokratiske, strategiske og juridiske argumenter for at inddrage børn og unge i udviklingsbistanden. En undersøgelse fra 1999 om børn og unge i den danske bistand opsummerede argumenterne for at øge fokus på børn og unge i de fire følgende overskrifter:

Hvorfor inddrage børn og unge aktivt i udviklingsbistand?

Juridisk: Børnekonventionen udgør et juridisk grundlag for at hjælpe børn og unge og respekterer deres grundlæggende rettigheder. Børnekonventionen er ratificeret af næsten alle nationalstater i verden. Tilsvarende udstikker FNs Ungdomshandlingsplan en række områder, hvor der kræves en særlig indsats for unge.

Økonomisk: Det betaler sig at prioritere børn og unge i udviklingshjælpen. Ved at gøre det, sikrer man sig, at de senere vil kunne bidrage positivt til deres egen og samfundets udvikling, i stedet for at blive en byrde og være ude af stand til at sikre sig selv en ordentlig tilværelse.

Demokratisk: Børn og unge udgør over halvdelen af ulandenes befolkning. Ud fra et demokratisk synspunkt er det derfor oplagt at gøre en indsats for, at dette flertals interesser indarbejdes i udviklingsbistanden.

Strategisk: I mange lande kræver en positiv udvikling børn og unges deltagelse. En række af de eksisterende problemer i ulandene kan kun løses, hvis de yngre generationer opnår fuld forståelse for og evne til at ændre udviklingen. Dette gælder eksempelvis miljøproblemer og voldelige, etniske konflikter i en række europæiske og afrikanske lande.

(Citeret fra Mere end den halve verden, Grauballe/Balslev, DUF, 1998)

Danida har længe arbejdet med børn og unge eksempelvis i forhold til sundheds- eller uddannelsesprogrammer, men først med Partnerskab 2000 strategien introduceres børn og unge som et særligt hensyn i den danske udviklings bistand. Med regeringens udspil 'En verden til forskel', fra juni 2003, opprioriteres hele menneskerettighedsområdet 'markant', herunder særligt kvinder og børns rettigheder.

Ovennævnte undersøgelsen identificerede således omkring 110 organisationer i Danmark, der kunne siges enten primært at arbejde med børn og unge eller som havde børn og unge som centrale interessenter i udviklingsarbejdet eksempelvis i forbindelse med lokal samfunds projekter eller skolebyggeri. De 110 organisationer udgør en meget broget eller heterogen kategori af organisationer, nogle organisationer er store med et antal fastansatte professionelle fx Red Barnet, andre er mellemstore, fx AC International Børnehjælp mens andre igen er fuldstændig baseret på frivillig arbejdskraft. Nogle organisationer arbejder på et kristent grundlag, andre er interesse eller medlemsorganisationer fx Dansk Ungdoms Fællesråd. Der er med andre ord en meget stor spændvidde i det danske NGO landskab indenfor børne- og ungdomsområdet.

Undersøgelsen fra 1999 identificerede fire faglige indsatsområder, som krævede et særligt målrettet fokus:

1. Udviklingen af rettighedsbaserede tilgange til arbejdet med børn og unge i integrerede udviklingsprojekter og sektorprogrammer (dvs. aktiviteter med en bredere målgruppe end børn og unge alene).
2. Nye, innovative projektstrategier i det specifikke arbejde med særligt udsatte børn og unge, f.eks. gadebørn, seksuelt misbrugte børn, børn med HIV/AIDS og børnearbejde.
3. Nye metoder til inddragelse af børn og unge i de forskellige faser af projektcyklus (projektplanlægning, implementering, monitorering og evaluering).
4. Udviklingen af analyseapparater til vurdering af generelle udviklingsaktiviteters effekt (negativ eller positiv) på børn og unge.

Danidas civilsamfundsstrategi fra oktober 2000 åbnede op for at danske organisationer kunne etablerer såkaldte 'faglige netværk' med støtte fra Danida. Målet var at forbedre effektiviteten af organisationernes indsats i modtagerlandene gennem organisations udvikling, erfaringsudveksling og integration af de bedste metoder og interventioner fra andre organisationer (nationale som internationale).

Med udgangspunkt i ovennævnte undersøgelse og de muligheder der lå i civilsamfundsstrategien for støtte til etableringen af faglige netværk, gik et antal organisationer sammen om at forberede en ansøgning til Danida for derved, at kunne arbejde mere systematisk med de ovenfor nævnte faglige indsatsområder. Ansøgning til Danida resulterede i godkendelse af et treårigt fagligt netværks projekt med ansættelse af en fuldtids netværkskoordinator.

Svaret på, hvorfor børne- og ungdomsnetværket er vigtigt, er derfor knyttet tæt sammen med de behov og ønsker der eksistere blandt danske organisationer indenfor dette område om at sikre systematisk læring og erfaringsudveksling for til stadighed at blive bedre til arbejdet med børn og unge.