|
|
Klima forandringer rammer de fattigste lande hårdest – og hårdest går det ud over de i forvejen mest udsatte grupper. Børn og unge udgør en meget udsat gruppe i den her sammenhæng. Klima forandringer betyder forøgelse i antallet af naturkatastrofer. Men også den generelle fattigdom uddybes, idet ekstreme vejrforhold som tørke og oversvømmelser sætter fødevare sikkerheden under pres. Senest har vi været vidne til voldsomt stigende fødevarepriser, og vi ved, at børn og unges skolegang i sådanne situationer kommer i farezonen, da de så må arbejde for at sikre familiens overlevelse. Desuden forværres sundhedsproblemerne, idet blandt andet omfanget af diarré og malarie øges - sygdomme som i forvejen i alt for høj grad bidrager til børnedødeligheden i udviklingslandene.
Børn og unge i udviklingslandene er ironisk nok den befolkningsgruppe i verden, der har bidraget mindst til den miljømæssige situation, der er grund til klima forandringerne - men de er blandt de hårdest ramte ofre, når det handler om implikationerne af klimaforandringer. De er dog ikke kun ofre, de er også de kommende arkitekter i løsningen af problemerne. Børn og unge som den næste generation er dem, der skal tilpasse deres livsstil til de nye klimamæssige vilkår. Og de er dem, der skal finde lokale løsninger og indsatser, der kan bidrage til at gøre en ende på de miljømæssige årsager til klima forandringerne. Børn og unge er de mest centrale change agents - de står tilbage med problemerne og vil skulle kæmpe de politiske løsninger igennem over de kommende årtier.
Nedenfor har vi samlet de mest centrale rapporter om implikationer af klimaforandringer for børn og unge. Søg inspiration via links her:
På UNICEFs og SAVE THE CHILDRENs hjemmesider vil man løbende kunne finde forskelligt materiale. Det kan også anbefales at se på hhv. www.crin.org og www.eldis.org - søg på climate change og children. Endelig kan der hentes inspiration på det britiske konsortium CCCs hjemmeside:
|
|
|
|